tirsdag den 29. april 2008

Lillepigens fødselsdagskage

I søndags var det lillepigens fødselsdag, og selvom jeg var træt efter niecens konfirmation om lørdagen, kunne jeg jo ikke dy mig for at lave den kage lillepigen havde bestemt at hun skulle have på sin 4 års fødselsdag. Så jeg brugte 6 timer på at kreere denne søde kage. Senere kom tante og onkel og de to kusiner, farfar og bedste. De hjalp med at spise den, efter vi havde spist kinesermad. Det var en rigtig hyggelig dag og aften.

Chokoladekage med chokoladesmørcreme, er lagt sammen i to skåle, har stået på køl og derefter lagt sammen. Sådan får man en kage der er formet som en bold.


Det tog lang tid at rulle "garnet" ud......... Det er fæstnet med tyloselim.

Og her er den så, den er da bare for nuser. Katten har jeg også selv lavet i Sugarpaste.



Lillepigen var meget glad for sin fine kage, og for sin fødselsdagsgave, så begge dele skulle med på billedet.

1 kommentar:

Fru Kahr sagde ...

Sikke en flot kage :-)